Retningslinjer for Jysk-Fynsk Mesterskab 2018-2019


Jysk-Fynsk Mesterskab er for alle spillere fra klubber på Fyn og i Jylland, og du kan også deltage, selvom du er forholdsvis ny i sporten. Mesterskabsturneringen samler både nye og rutinerede spillere, der mødes for at spille kampe, konkurrere og samtidig nyde det sociale samvær på og uden for banen.


Mesterskabsturneringen afvikles over 5 spilledage, og et hold kan deltage i en eller flere af disse. Jo flere spilledage, der deltages i, desto større er chancen for at blive jysk-fynsk mester. Målet er, at hvert hold spiller 2-3 kampe pr. spilledag. Kamp­pro­grammet for de enkelte spilledage fastlægges af turneringsudvalget, når de tilmeldte hold kendes.


Der kan tilmeldes hold på op til 5 personer. Til hver spilledag skal minimum 3 spillere være fra dette 5-personers hold­kort, mens den 4. spiller kan vælges frit. Hvis der stilles med under 3 spillere fra holdkortet, er der tale om et nyt hold, og point optjent på tidligere spilledage overføres derfor ikke. Alle spillere skal være medlemmer af en klub og dermed af Dansk Curling Forbund (DCuF).


Alle kampe spilles som 7-enders kampe. Der trækkes lod om retten til sidste sten. Alle ender skal spilles til ende. Der tælles point, ender og sten for begge hold. En sejr giver 2 point, uafgjort 1 point og nederlag 0 point. Scorekort skal afleveres til turneringsudvalget umiddelbart efter kampen.


Udebliver et hold fra en programsat kamp, eller kan det ikke stille op med minimum 3 spillere, dømmes det som taber med 0 point, 0 ender og 0 sten, mens modstanderholdet tildeles 2 point, 7 ender og 14 sten.


Alle tvivlsspørgsmål afgøres af turneringsudvalget, herunder afstandsbedømmelse, pointtildeling, sanktioner mv.


Turneringsudvalget består af Tommy Juul Kristoffersen, Simon Bønløkke Pedersen, Peter Brandt Andersen og Mikkel Juul Larsen.


Der spilles efter DCuF’s regler, hvor andet ikke er beskrevet herover. Se mere på www.curling.dk.


De enkelte spilledage afvikles som individuelle turneringer. Et hold tildeles 1 point for deltagelse i en spilledag samt point for vundne og uafgjorte kampe som beskrevet ovenfor (2 hhv. 1 point). Derudover tildeles holdet point for dets placering på spilledagen efter følgende model:


10 point for 1.-pladsen

  8 point for 2.-pladsen

  6 point for 3.-pladsen

  5 point for 4.-pladsen

  4 point for 5.-pladsen

  3 point for 6.-pladsen

  2 point for 7.-pladsen

  1 point for 8.-pladsen

  0 point for 9.-pladsen og derunder


Holdets point for de enkelte spilledage lægges sammen, og på sidste spilledag kåres de samlede guld-, sølv- og bronze­vindere, som får medaljer. Mesterholdet får overrakt forbundets vandrepokal. Desuden er der præmier til vinderne på de enkelte spilledage.


Den sidste spilledag i Esbjerg afsluttes med hyggelig fællesspisning, hvortil der opkræves et beløb på ca. 100 kr. pr. spisende spiller eller gæst. På de øvrige kampdage sørger man selv for forplejning, som eventuelt kan tilbydes gennem den arrangerende klub.


Deltagelse koster 75 kr. pr. hold pr. spilledag. Beløbet afregnes kontant eller med MobilePay på spilledagen. Deltagergebyret dækker udgifter til medaljer samt præmier til dagsvinderne.


Tilmelding til første spilledag foretages senest den 15. september via tilmeldingsformularen. Her oplyses

holdnavn, klub(ber) og navne på de op til 5 spillere. Tilmelding til de øvrige spilledage foretages på samme måde senest 7 dage førden pågældende dag.

Eventuelle spørgsmål rettes til

Mikkel Juul Larsen

Odense Curling Club

mikkel.jl@gmail.com.

Dansk Curling Forbund / Danish Curling Association

Idrættens Hus, 2605 Brøndby, Denmark

www.curling.dk